Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Franskmænd bag Newcastle-sejr

02.11.2013 Kl. 14:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En flot anden halvleg fra et veloplagt Newcastle-hold resulterede i en flot 2-0 sejr over Chelsea. Målene blev scoret af Gouffran og Remy

Chelsea var favoritter da på St James’ Park skulle møde Newcastle. Chelsea levede dog aldrig op til den favoritrolle, og trods en god første halvleg, måtte London-klubben tage fra nordengland med et nederlag i bagagen.

Chelsea dominerede fra start af, men Mourinhos tropper havde dog problemer med at komme frem til chancer i åbent spil. Dog var Chelsea-mandskabet farlige på dødbolde, og det var også her man fandt første halvlegs største chance. Efter 12 minutters spil, var John Terry nemlig tæt på at heade gæsterne i front da han via et hjørnespark headede bolden med høj kraft på overliggeren.

Heller ikke Newcastle kom frem til meget i de første 45 minutter. Et skud fra distancen af Sissoko, der ikke voldt problemer for Cech i Chelsea-målet, var Newcastles bedste forsøg i kampens første halvdel.

I anden halvleg begyndte Newcastle at melde sig ind i kampen. Efter en times spil begyndte chancerne for alvor at komme til hjemmeholdet. Først blev Sissoko spillet i dybden, men Petr Cech sendte bolden til hjørnespark. Senere var Remy så tæt på at bringe Newcastle i front, men igen var Cech på plads i Chelsea-målet.

Newcastle blev dog ved med at presse på, og efter 68 minutter kom forløsningen. Et frispark fra Cabaye fandt fremadstormende Yoan Gouffran, og han kunne via sin pandebrask bringe hjemmeholdet i front.

Chelsea begyndte at blive mere desperate efter, at komme frem til chancerne, men de store chancer udeblev. I stedet kunne Newcastle lukke og slukke med få minutter resterende. Remy var manden med målet til 2-0. Efter godt forarbejde fra Anita kannonerede Remy bolden ind i kassen via stolpen.

Sejren var Newcastles fjerde i denne sæson, og den nordengelske klub springer fem pladser frem i rækken.

Annonce