Martinez vil udsende advarsel
Everton-manager Roberto Martinez vil have sit mandskab til at udsende en advarsel til resten af Premier League ved at slå Tottenham på søndag.
Everton har haft en meget lovende start på denne sæsons Premier League med en sjette plads til følge og kun to point efter lokalrivalerne fra Liverpool og fire efter førerholdet Arsenal.
På søndag tager Liverpool-klubben imod Tottenham, der de seneste fire sæsoner er sluttet inden for top fem, og her mener Martinez, at man kan udsende en advarsel til de resterende klubber med en sejr.
Læs også: United udlejer ungt talent
– Hvis vi kan vinde, så er jeg sikker på, at det vil advare andre klubber, udtaler Martinez ifølge Sky Sports.
– Men der er også en intern besked; at man kan få mere selvtillid og tro på det man gør, fortsætter Martinez.