Januzaj kåret til månedens bedste
Det 18-årige stjernefrø, Adnan Januzaj, er blevet kåret til månedens Manchester United-spiller – endda ganske suverænt. Kåringen er foretaget af Manchester Evening News og er dermed ikke officiel.
Adnan Januzaj er blevet kåret til månedens United-spiller ret suverænt, hvilket må være en retmæssig kåring for de fleste – omend den ikke er officielt foretaget af klubben. Men det 18-årige belgiske stjernefrø er dog blandt de nominerede på klubbens officielle hjemmeside sammen med Wayne Rooney og David de Gea.
Januzaj har haft en fantastisk måned, hvor han fik sin førsteholdsdebut. Han scorede to fantastiske og afgørende mål mod Sunderland, mens han siden hen har fået mere spilletid og imponeret på grønsværen. Januzaj vandt afstemning på Manchester Evening News med imponerende 58 % af stemmerne.