Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pardew: Newcastle er såret

01.11.2013 Kl. 07:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle tabte i sidste weekend med 2-1 hos Sunderland i det berygtede Tyne-Wear Derby. Toons-manager Alan Pardew indrømmer nu, at man er ramt på moralen efter kampen. 

Newcastle indtager 11. pladsen i Premier League og udefra, så ser det jo ganske fint ud. Det er dog ikke meget man skal kradse i overfladen for at se, at ikke alt er godt på St. James Park.

Spillet har været meget skidt og med weekendens nederlag til ærkerivalerne, så venter Chelsea og Tottenham i de to næste runder. Manager Alan Pardew kan dog heller ikke skjule, at man er ramt efter det ubarmhjertige nederlag på The Stadium of Light.

 – Det kan ændre hele din sæson, hvis du får en sejr over Chelsea eller Tottenham, og det er det, vi skal gå efter, siger Newcastle-manager Alan Pardew til Sky Sports og fortsætter.

– Det er frustrerende for tiden, og jeg har forståelse for de følelser, der har været efter Sunderland-kampen. Vi er ramt. Du spiller med hele hjertet, og ser så modstanderen smadre den op i hjørnet efter 85 minutter, siger Pardew om Fabio Borinis sejrsmål kort før tid.

– Vi er nede, og vi har brug for et løft. Jeg håber, vores fans kan give os det på lørdag. 

Annonce