Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter mindre end to måneder: Uniteds nye sportsdirektør risikerer fyreseddel

22.04.2021 Kl. 18:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

John Murtough var i den grad Ed Woodwards mand, så nu hvor Manchester Uniteds næstformand officielt trækker sig fra sin stilling, er klubbens nye sportsdirektør også i fare for at ryge i svinget. Det skriver Football Insider torsdag.

Det er mindre end halvanden måned siden, at Murtough den 10. marts blev præsenteret som De Røde Djævles første sportsdirektør i klubbens historie. Nu fortæller en Manchester United-kilde til Football Insider, at den nyudnævnte direktør må kæmpe for sit job.

Førhen havde Murtough en stilling som "head of football development" og er derfor startet uden den store erfaring med rollen som sportsdirektør eller et bredt netværk til agenter og andre klubber.  Skal man tro Football Insider, er han heller ikke særligt populær blandt ansatte i Manchester United, da han har været Woodwards "øjne og ører".

Uanset hans egnethed til stillingen virker det dog stadig som et massivt selvmål og rigtig dårlig PR at fyre sin nye sportsdirektør så hurtigt. Særligt når et stort transfervindue står for døren. Men lad os se, hvad der måtte ske på denne front.

 

Annonce