Efter CL-exit: Klopp ser gode top fire-muligheder
Kvartfinalen blev endestationen i Champions League for Liverpools vedkommende efter et samlet 0-2-nederlag til Real Madrid.
Nu har Liverpool kun Premier League at fokusere på, hvor de skal forsøge at sikre sig en plads i top fire – ellers er der ingen Champions League-fodbold i næste sæson.
Liverpool ligger på sjettepladsen og har to point op til West Ham på fjerdepladsen, og Jürgen Klopp ser gode muligheder.
– Nu skal vi fokusere på Premier League. Vi kan se på tabellen, hvad det kræver af points, og det bliver hårdt, siger Klopp ifølge Liverpool.
– Vi skal spille god fodbold, før det kan lade sig gøre, men vi befinder os ikke i et dårligt moment. Vi spillede godt i aftes, og det gjorde vi også mod Arsenal og Aston Villa, lyder det fra Liverpool-manageren.