Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp skyder med skarpt: Disse tre spillere vil jeg se mere fra

Af Emil Plovgaard
08.05.2021 Kl. 07:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Liverpool-træner, Jürgen Klopp, siger, at klubben må være forberedt på at misse Champions League-deltagelse i næste sæson.
 
Samtidig håber tyskeren at se mere fra tre spillere fra den kommende sæson.
 
Med bare fem kampe tilbage af Premier League, er Liverpool placeret på rækkens syvendepladsen, og der er hele syv point op til Chelsea på fjerdepladsen.
 
Klopp indrømmer, at missionen om at komme op på fjerdepladsen er stort set umulig.
 
– Vi er ikke børn i en slikbutik, der ikke får slik. Vi er ansvarlige for den situation, vi har bragt os i. Ingen vil græde over, at vi ikke er med i næste sæsons Champions League, siger Klopp om udsigterne.
 
– Vi har stadig en chance for at komme med, og den chance skal vi være koncentrerede for at indfri, mener tyskeren.
 
Klopp mener, at skaderne især har kostet Liverpool mange point i denne sæson. 
 
Lige såvel som skader, så har der også været mentale problemer hos flere af spillerne i denne sæson. Blandt andre Sadio Mané, der ellers plejer at levere på et vanligt, højt niveau.
 
Klopp havde også forventet at se mere til Naby Keita, Thiago Alcantara og Alex Oxlade-Chamberlain.
 
– Ox havde nogle gode øjeblikke og træner rigtig godt i øjeblikket. Hans situation er ikke nem, siger Klopp.
 
– Thiago blev en ret vigtig spiller for os i en svær sæson. Jeg tror ikke, vi har set det endnu, men vi er overbeviste om, at vi kan få det bedse ud af ham, for han er en verdensklasse spiller, tilføjer Liverpool-træneren.
 
– For Naby har det heller ikke været nemt. En masse ting er sket i løbet af sæsonen, og vi prøvede hele tiden at finde balancen og rytmen, konstaterer tyskeren.
 
Liverpool møder lørdag Southampton på Anfield.
Annonce