Lørdagens transferrygter: Liverpool-spiller har kontraktudløb - rygtes til Bayern
Kontraktforhandlingerne mellem David Moyes og West Ham er sat i bero som følge af coronakrisens økonomiske eftervirkninger. – Daily Mail
Leicester føler sig overbevist om, at klubben kan lokke Odsonne Edouard til klubben trods interesse fra både Liverpool og West Ham. – Teamtalk
Burnley skulle være i gang med at forberede et bud på Stokes 22-årige australske forsvarsspiller, Harry Souttar. – Lancs Live
En 16-årig spiller hos Fleetwood Town har vakt interesse hos Wolves, Leicester, Leeds og Aston Villa. Josh Feeney, der er forsvarer, har været udtaget til både det engelske og skotske U16-landshold. – Daily Mail
André Onana skulle stå højt på Arsenals liste over kommende målmænd. Ajax-målmanden koster kun sølle syv millioner pund, men har i øjeblikket karantæne frem til februar 2022 efter en dopingskandale. – Goal
Der er eksotisk interesse for den 32-årige back, Neil Taylor, som har kontraktudløber til sommer. Således har Istanbul Basaksehir tænkt sig at snuppe Taylor på en fri transfer. – Sky Sports
30-årige Georginio Wijnaldum, der har kontraktudløb til sommer, er et interessant emne for Bayern München denne sommer. Hollænderen har spillet hos Liverpool siden 2016. – Sport1