- Vores hjemmebane er et problem
Mousa Dembele mener, at banen på White Hart Lane er for lille, hvilket giver dem større problemer, når de møder de mindre hold.
Midtbanespilleren har efterhånden erfaret, at modstanderne pakker sig, fordi banen er lille. Det giver Tottenham flere problmer, mener Dembele.
– Det er ikke let for os. Vi ved, at nogle hold kommer her og parkerer bussen, og vi har ikke en stor bane, så det er endnu sværere. En lille bane gør det sværere. Hvis vi har mere plads, er det nemmere for os, men vi må finde en måde, siger Dembele ifølge London Evening Standard.
– Det er måske lidt lettere for os, når modstanderne prøver at angribe. Det var en lignende situation sidste år. Vi vinder sjældent komfortabelt, men vi har masser af kvalitet i truppen, så der må være en måde at løse det på, og jeg tror, vi finder ud af det, siger Demebele.