Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-fansene har talt: Disse 11 (!) spillere bør sælges til sommer

25.03.2021 Kl. 13:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Overraskende er det måske ikke ligefrem, at Manchester United-fansene ønsker marginalspillere som Sergio Romero, Andreas Pereira og Phil Jones solgt til sommer. Men stod det til de adspurgte fans i Manchester Evening News' afstemning, skulle en række etablerede stjerner som Anthony Martial, Fred og David de Gea også skæres fra i det kommende transfervindue.

Eksempelvis ønsker 52,1 procent af United-tilhængerne Fred solgt, mens 55,9 procent håber, de har set det sidste til David de Gea efter denne sæson. Tålmodigheden til Martial ser også ud til at være næsten helt borte. 72 procent af de adspurgte supportere ønsker den uskarpe franskmand solgt, mens endnu færre ønsker at beholde spillere som Nemanja Matic, Juan Mata.

En stor andel af fansene kan heller ikke se, hvorfor tredjemålmand Lee Grant fortsat er i klubben og vil gerne sige farvel til veteranen, mens lidt over halvdelen åbenbart ikke tror, at talentet Tahith Chong har en fremtid på Old Trafford. 52,5 procent ønsker ham nemlig solgt. Trods Jesse Lingards opblomstring for West Ham er der åbenbart stadig heller ikke særligt mange United-supportere, som gerne vil byde ham velkommen tilbage til klubben – kun 31,5 procent vil se ham fortsætte i den røde trøje.

De allermindst populære spillere er Andreas Pereira og Phil Jones, som næsten ingen af klubbens fans ønsker at beholde. 92,8 procent vil sælge Pereira, mens kun 5,2 procent ønsker at beholde Phil Jones.

 

Annonce