Chelsea-profil glad for managerskifte: Det er bedre for mig
Jorginho har fået en stor opblomstring under Thomas Tuchel, og den italienske midtbanespiller lægger da heller ikke skjul på, at tyskerens spillestil passer ham langt bedre end den, som Frank Lampard praktiserede gennem halvandet år.
Det fortæller han til Chelseas hjemmeside.
– Træneren vil have os til at kontrollere kampen, hvor vi skal spille ud fra bagkæden, selv når presset kommer, siger Jorginho og uddyber:
– Så for mig er det en god måde at spille fodbold på. Jeg nyder det, og det er bedre for mine karakteristika end at spille lange bolde og andenbolde.
I denne sæson har Jorginho spillet 28 kampe for Chelsea, hvor han er noteret for syv scoringer og en assist.
Siden Tuchel har overtaget roret i London-klubben, har The Blues endnu ikke tabt en kamp.