Hyppigste indskifter: Milner slår alletiders Premier League rekord
Liverpools 35-årige midtbanemaskine har snart spillet Premier League fodbold i hele 20 år, hvilket ikke overraskende har kastet et hav Premier League minutter af sig.
Det samlede antal på vanvittige 37.908 minutter (ifølge Transfermarkt) kunne dog have været noget højere, hvis ikke det var for Milners mange bidrag som indskifter.
Til gengæld har netop englænderens mange indskiftninger skabt bund for en usædvanelig Premier League rekord.
James Milner blev atter skiftet ind i formiddagens skuffelse imod Newcastle, hvilket var veteranens 157. indskiftning i den bedste engelske række.
Dermed er den tidligere engelske landsholdsspiller nu den spiller i Premier League nogensinde, der er blevet indskiftet flest gange, efter han lørdag overgik Peter Crouch, der i en række år var indehaver af denne 'titel'.
Milner står i alt noteret for vanvittige 562 Premier League optrædener, mens Peter Crouch' CV tæller 467.