Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-spiller er fast besluttet: Jeg vil forlade klubben nu

15.04.2021 Kl. 17:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lucas Torreira har ikke ombestemt sig, selvom Mikel Arteta har forsøgt at få ham til at besinde sig. Midtbanespilleren ønsker at forlade Arsenal for Boca Juniors, helst lige nu og her.

Det ønske talte han også åbent om for få uger siden, efter at hans mor desværre blev et offer for COVID-19. I kølvandet på hendes død udtalte Torreira, at han ønskede at vende tilbage til Sydamerika og Boca Juniors, så han kunne være tættere på resten af sin familie.

Nu opfordrer han decideret Arsenal til at lade ham skifte eller finde en løsning med det argentinske storhold.

– Jeg vil til Boca Juniors nu. Jeg er 25 år gammel og jeg ved, det er en klub, der går efter at vinde store titler. Jeg vil gerne gøre deres fans glade, men jeg ved, det ikke er nemt. Boca burde nå til enighed med  Arsenal om en etårig lejeaftale, fortæller den uruguyanske midtbanespiller til ESPN.

Sidste uge udtalte Arteta, at han følte med Torreira, men at en periode med sorg ikke var det ideelle tidspunkt at træffe så stor en beslutning på. Nu er spørgsmålet så, hvordan Arsenal vil gribe situationen an i sommertransfervinduet.

Selvom klubben sikkert gerne vil opfylde spillerens ønske om et skifte til Boca, betalte Arsenal i sin tid omkring £25 millioner for ham, og det er klart, at de ikke bare kan lade så stor en investering skifte kvit og frit.

 

Annonce