Stoke-spiller fik advarsel i omklædningsrum
Forsvarsklippen Ryan Shawcross fik sig nok noget af en overraskelse, idet han fik tildelt et gult kort i omklædningrummet, da der var pause i kampen mellem Manchester United og Stoke.
Det var palaveren mellem Robin van Persie og Ryan Shawcross selv, der angiveligt udmøntede sig i et gult kort til den 26-årige englænder – i omklædningsrummet.
De to spillere støtte sammen på banen, hvor deres verbale slåskamp begyndte. Og denne verbale kontrovers forsatte både i halvlegen og sågar efter slutfløjtet. En kontrovers der blev startet grundet Shawcross’ noget voldsomme opdækning af hollænderen på et hjørnespark – her holdte englænderen Van Persie tilbage ved at holde ham om halsen.
Deres voldsomme diskussion fortsatte igennem spillertunellen i halvlegen, og her måtte dommer Lee Mason se sig nødsaget til at give Shawcross en advarsel i sit eget omklædningsrum. Noget der kom meget bag på Stoke-manager Mark Hughes:
– Ryan fik en advarsel i omklædningsrummet. Jeg har ingen ide om hvorfor. Jeg har aldrig kendt nogen, der har fået en advarsel i et omklædningsrum før, siger en tydeligt lamslået træner.
Diskussionen fortsatte dog i 2. halvleg og efter slutfløjtet, hvor Van Persie angiveligt skulle have sagt noget i skjul, der fik Shawcross helt op i det røde felt. Shawcross skulle have spurgt Van Persie to gange om at gentage det, men vidner siger, at hollænderen ignorerede Shawcross.
Der var i forvejen ikke den bedste stemning mellem de to spillere, idet Shawcross i februar 2010 uheldigt brækkede dengang holdkammerat Aaron Ramseys ben.