Rodgers: Han føler sig hjemme på Anfield
Brendan Rodgers mener, at Suarez’ fremragende form er et bevis på, at uruguayaneren føler sig hjemme i Liverpool.
Suarez imponerede samtlige tilskuere på Anfield, da han i lørdags lavede et imponerende hattrick, som bestod af alt fra tunneller til hovedstød fra 18-meter. Det lader til, at den 26-årige angriber har fundet formen igen efter sin lange karantæne.
Adspurgt om dette var Suarez’ sidste sæson på Anfield, svarede Rodgers:
– Nej, det vil jeg ikke sige. Når en spiller er glad og arbejder godt, får du en præstation som denne i dag (i lørdags, red.), udtaler Rodgers ifølge Daily Mail, hvorefter han fortsætter med at lovprise sin angriber:
– Han – ligesom os selv – vil være på det højeste niveau, han kan være, og du kan se ud fra hans præstationer, at han fortjener at være på dette niveau. Det viser hans niveau.
Rodgers mener samtidig også, at Suarez’ attitude er fantastisk.
– Men det viser også hans fremragende attitude, du kan se, at hans arbejdesrate er nøglen, siger Rodgers før han fastslår, at Suarez også ville blive i klubben, hvis de lå i midten af tabellen.
– For mig er det her stedet for Luis. Jeg fastslår stadig, at selvom vi lå i midten af tabellen, ville det her være stedet for ham at være, fordi det her er en kæmpe klub – en global institution.
Luis Suarez, som i sommers var så utilfreds med tilværelsen og i den grad søgte nye græsgange, har altså nu fundet det rigtige spændingsniveau, og så længe Liverpool holder sig i toppen i Premier League, forbliver uruguayaneren formentlig også Liverpool-spiller.