Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hargreaves: Kun ét hold kan stoppe City i at vinde Champions League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.03.2021 Kl. 09:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City cruisede komfortabelt videre til kvartfinalerne af dette års Champions League med en sikker 4-0 sejr over Mönchengladbach over to opgør.

The Blues fra Manchester har nu så småt det flygtige trofæ inden for rækkevidde igen, og klubbens tidligere spiller, Owen Hargreaves, har svært ved at se, hvem der skal kunne stoppe Pep Guardiolas mandskab i denne sæson.

– Dette City-hold er dét af deres mandskaber, som har den bedste chance for at vinde. Forsvaret er på plads, og de har ingen svagheder længere. Tidligere har de tabt de vigtige kampe til Monaco, Liverpool og Tottenham, men nu spiller de i deres tempo, lukker ingen mål ind og scorer selv i tonsvis, siger Hargreaves til BT Sport.

Manchester United viste forrige weekend, at det er muligt at slå The Cityzens, men så længe City ikke rammer en dårlig dag, ser Hargreaves kun for alvor et hold som en trussel for klubbens ambitioner om at vinde Champions League i år.

– Jeg kan kun se Bayern München stoppe dem. Det er nok det eneste hold, jeg ser have en chance, selvom kampen mod United viste, at City kan tabe, når de har en dårlig dag, fortæller den tidligere midtbanespiller.

 

Annonce