Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Når de mødes i Champions League: Liverpool vil scoute Real Madrid-spiller

24.03.2021 Kl. 17:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I løbet af april skal Liverpool og Real Madrid mødes to gange i Champions League, og de kampe vil Liverpool bruge til andet end blot at nå semifinalerne i turneringen.

Således skriver den spanske avis AS, at Liverpool i de to kampe vil holde meget nøje øje med Nacho, hvis den spanske forsvarsspiller kommer på banen.

Forlydningerne går på, at The Reds kan sende et bud afsted på den 31-årige Real Madrid-spiller til sommer, hvis han præsterer godt i de kommende kampe mod Liverpool.

Det er dog næppe de to kampe alene, der skal afgøre, hvorvidt Jürgen Klopp slår kløerne i den alsidige spanier i sommerens transfervindue.

Hvis Liverpool reelt ser sig varme på Nacho, kræver det sandsynligvis en noget mere omfattende scouting, inden det munder sig ud i en bud.

I denne sæson har spanieren, der kan spille alle tre positioner i bagkæden, optrådt 20 kampe for Real Madrid.

Annonce