Lucas: En af de bedste perioder i mit liv
Lucas Leiva er tilbage på landsholdet, spillede en god kamp mod West Bromwich, og så er han blevet far igen. Brasilianeren er yderst tilfreds med tingenes tilstand.
Lucas Leiva var glad for at være tilbage på banen igen, hvor han var meget tilfreds med holdets præstation.
– Jeg tror, at dette var vores bedste kamp i denne sæson. Specielt i 75 minutter, synes jeg, at vi spiller meget godt, sagde Lucas til Liverpools hjemmeside efter gårsdagens 4-1 sejr.
– Desværre, formår vi ikke at holde buret rent, men vi fik scoret fire mål og viste, hvor farlige vi er i front. Et vældig godt resultat for os.
– Jeg har læst meget om, hvornår jeg vil være tilbage på mit bedste niveau. For at være ærlig, så synes jeg, at jeg har haft en god sæson indtil videre.
– Vi har ændret vores system, og folk ligger ikke altid mærke til min rolle. Jeg er godt klar over, at jeg har en position, hvor jeg ikke er så synlig som andre, men den er vigtig for holdet.
Lucas Leiva var ikke i kamp i sidste weekend mod Newcastle, da midtbanespillerens nyfødte søn kom til verden.
– Nu har jeg haft nogle dage og uger, hvor jeg har spillet for Brasilien for første gang i to år, og jeg er blevet far igen. Det må være en af de bedste perioder i mit liv. Nu håber jeg bare, at jeg kan fortsætte udviklingen med Liverpool, og at jeg får lov til at spille VM til sommer, slutter Lucas.
Gårsdagens sejr efterlader Liverpool på en 2. plads inden dagens kampe.