Liverpol kan, hvis de vil: Superstjerne fortæller vennerne om Anfield-drøm
Kylian Mbappé kunne se sig selv spille for Manchester United, Real Madrid og FC Barcelona, men han nærer en særlig interesse for et skifte til Liverpool, påstår journalisten Duncan Castles i The Transfer Window Podcast.
– Han kan lide Liverpool som klub. Han kan lide Premier League, og han kan lide Jürgen Klopp. Jeg siger ikke, at Liverpool er hans førstevalg, men han har gjort det klart over for sine venner, at Liverpool er en klub, han er interesseret i at spille for, siger Castles i The Transfer Window Podcast.
Liverpool burde altså have chancen for at signe den 22-årige franskmand. Men om klubbens ejere er klar til at gribe den eller lader muligheden passere, vil tiden vise.
– Liverpool har chancen for at signe ham, hvis de ønsker at gøre forsøget, men det store spørgsmål er, om FSG er klar til at bruge den mængde penge, som det kræver. PSG ønsker mere end €100 millioner til sommer, og samtidigt ønsker Mbappé en løn på niveau med Neymar, og det er langt, langt højere end Liverpools nuværende lønstruktur, siger Castles.