Dårlig stemning: Derfor er Mourinho sur på Levy
Efter nederlagene til Arsenal og Dinamo Zagreb går det spekulationer om, at Jose Mourinho snart er fortid i Tottenham.
I dag melder Football Insider, at forholdet mellem Daniel Levy og Jose Mourinho ikke er helt optimalt, og det skyldes bl.a. Dele Alli.
Jose Mourinho er efter sigende sur over, at Daniel Levy ikke solgte midtbanespilleren til PSG.
Tottenham-ejeren værdiansatte Dele Alli til £45 millioner i januarvinduet, og det ville PSG slet ikke betale. Derfor diskuterede de en lejeaftale, men her ville PSG heller ikke betale de £3 millioner, som Tottenham krævede for at udleje ham for resten af sæsonen.
Ifølge Football Insider er der nu en følelse i klubben, at Dele Alli muligvis kan ende med at blive solgt for det halve af det, som Tottenham krævede i januar.