Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Investering på 3,35 milliarder: Derfor har City penge at brænde af på store signings

25.03.2021 Kl. 16:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er ikke til at sige, hvor mange penge Pep Guardiola har til rådighed på sommerens transfermarked, men alt tyder på, at Manchester City står klar til at støtte sin manager og investere i en række nye spillere til sommer, selvom coronakrisen stadig raserer og hærger fodboldindustrien.

Men der er særligt én god grund til, at Manchester City er godt rustet – og måske bedre rustet end nogen anden international storklub – til at kunne signe spillere til sommer. Tilbage i slutningen af november 2019 købte den amerikanske virksomhed Silver Lake nemlig 10 procent af ejerandelen af Manchester Citys moderselskab, City Football Group, for £389 millioner – 3,35 milliarder kroner.

Det er den investering, der i høj grad har sørget for, at The Cityzens ikke har skyggen af økonomiske problemer lige nu, selvom indtægterne har været dalende på grund af manglende billetsalg under pandemien. Det skriver The Telegraph.

Successen på fodboldbanen og kommercielt genererer også også store penge for Manchester City, men det skulle være investeringen kort før første bølge af coronakrisen som gør, at det engelske tophold har masser penge at investere i truppen i det kommende transfervindue.

Potentielt på Erling Håland. Nordmanden skulle være klubbens toptransfermål, og han bliver da også med garanti en dyr signing. Umiddelbart er det svært at forestille sig, hvordan den 20-årige nordmand skulle kunne koste mindre end £100 millioner til sommer.

 

Annonce