Cattermole afslører exit-overvejelser
Lee Cattermole afslører, at han under Paolo di Canios ledelse var tæt på at forlade klubben.
Sunderlands hårdtarbejdende midtbanespiller, Lee Cattermole, havde længe været anfører for de rød-hvide nordenglændere, men det var den nu forhenværende Sunderland-boss, Paolo di Canio, fuldstændig ligeglad med. Han rev anførerbindet af den hårdtspillende Cattermole og meddelte ham i øvrigt, at han ikke var en del af hans planer. En besked, der selvsagt ikke faldt i Cattermoles smag, og nu afslører han, at han flere gange overvejede at skifte klub.
– Jeg var meget tæt på at forlade et par gange. Uanset årsagen, så skete det ikke. Måden, det foregik på, ville jeg have efterladt klubben lykkelig. Jeg var ikke en del af managerens planer, og det kan ske i fodbold, fortæller Cattermole ifølge Sky Sports, inden han fortsætter:
– Ja, det var pinefuldt, men jeg har altid haft en masse selvtillid, og jeg har fået en masse erfaring af managere, der har bakket mig op.
– Jeg har ikke mistet selvtilliden over noget, han gjorde eller det faktum, at han ikke kunne lide mig. Jeg har arbejdet hårdt med håbet om at få en chance, forklarer han.
Cattermole forklarer dog, at han nu har vendt tingene på hovedet og er tilfreds i klubben.
– Jeg er 100 procent mere voksen nu. Sommeren var en massiv indlæringsproces for mig. Det er første gang, jeg er ikke blevet valgt af en manager, fortæller han.
– Jeg vendte det rundt, og jeg var helt tilfreds med, hvordan jeg løste det. Jeg talte med en masse højtstående spillere, der har været i samme situation. Jeg lyttede og tog rådgivning. Jeg holdt min mund. Jeg holdt mit hoved oppe. Det eneste, jeg kunne påvirke var, hvad der skete, hvis jeg fik min chance. Jeg fortsatte med at træne hver dag. En stor del af den tid holdte jeg mig for mig selv, fortsætte han.
Afslutningsvis erkender 25-årige Lee Cattermole, at det var en frustrerende tid, men at han nu nyder livet igen i Sunderland.
– Ja, det har været frustrerende. Jeg har været ude af billedet, men jeg er kommet tilbage, og jeg nyder min fodbold igen. Jeg synes, jeg spiller godt, men som et hold spiller vi ikke godt.
Sunderland skal forsøge at skaffe sæsonens første sejr i morgen eftermiddag i derbyet mod Newcastle, som gæster Stadium of Light.