Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Suarez: Derfor er jeg så glad for Sturridge

25.10.2013 Kl. 09:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luis Suarez har løftet sløret for, hvorfor han nyder at spille sammen med holdkammeraten Daniel Sturridge og fortæller ligeledes, om hvorfor de to er så farlige, når de spiller sammen.

Siden Daniel Sturridge kom til Liverpool fra Chelsea i januar 2013, har englænderen sammen med uruguayanske Luis Suarez dannet en dødsensfarlig duo sammen.

Duoen har skudt det ene mål ind efter det andet, og Sturridge har i Liverpool gjort det, han ikke kunne gøre i Chelsea med succes. Den engelske angriber har scoret imponerende 17 Premier League-mål siden han kom til Merseyside-klubben.

Læs også: Medie: Liverpool jagter City-reserve

Man skal ikke gå langt tilbage for at finde duoens seneste succes sammen. Så sent som i lørdags mod Newcastle lykkedes det Luis Suarez at finde Daniel Sturridge inde foran mål, hvor englænderen scorede og sikrede Liverpool det ene point i et 2-2-resultat.

Luis Suarez er derfor meget begejstret for at spille sammen med sin engelske angrebskollega, og Liverpools nummer syv giver os et indblik i, hvorfor han er så glad for Sturridge.

– Jeg er så glad, fordi når man har en meget dygtig angriber og en meget god partner, så er det svært for forsvarsspillere, da de er nødt til at holde øje med to spillere – ikke kun én, udtaler Suarez til Liverpools hjemmeside.

– Når Daniel har plads, så kan han dræbe dig – og hvis nu to forsvarsspillere kommer mod mig, så skaber dette plads til Danny (Daniel Sturridge, red). Dette er ikke kun vigtigt for mig, men for holdet og vores selvtillid, fortsætter Suarez.

– Han er en meget god spiller. Han havde svære tider i Chelsea og City, men dette er en god tid for ham, og jeg er så glad sammen med ham.

Læs også: Medie: Adidas ville have Messi til Chelsea

Det er ikke kun Suarez, der er glad for makkerskabet med Sturridge, men det er englænderen også. I et tidligere interview beskrev Sturridge makkerskabet med Suarez som en “smuk ting”.

Suarez er ligeledes overbevist om, at der er meget mere i vente fra dem, og han insisterer på, at det er noget, som de arbejder på uafbrudt,  men han insisterer ligeledes på, at de ikke kun gør det for deres egens skyld, men for klubbens.

– Vi prøver at forbedre klubben. Han er 24, og jeg er 26, så vi gør vores bedste for at forbedre klubbens fremtid.

– Vi ved, at Liverpool ikke har været i Champions League i de seneste par sæsoner, og vi ved, at vi kan hjælpe klubben med at kæmpe for en top-4 placering.

– Vi vil gøre vores bedste for at forbedre os, men Liverpool er ikke kun Suarez og Sturridge – det er hele klubben.

Suarez udtaler også, at han er ligeglad med, hvem der scorer, da de alle spiller for holdets skyld.

– Om det er Danny, jeg, Stevie (Steven Gerrard, red) eller en anden spiller, der scorer, så er jeg glad, og det er holdet også.

– Det er vigtigt, at man har en mand i boksen. Jeg er ikke en rigtig nr. 9 i boksen, men Daniel ligner mere en, og det er vigtigt for mig og holdet.

Se også: Video: Rodgers om Ferguson-udtalelser

Til sammen har den målfarlige duo haft 36 skud på mål indtil videre i denne sæsons Premier League. Og Suarez føler, at begge spillere er på samme bølgelængde, når det gælder om at få målchancer inde i boksen.

– For en angriber er det sværere at se efter en holdkammerat. Inde i boksen koncentrerer man sig om sig selv og om at skyde mod mål.

– Hvis han eller jeg skyder, så forstår vi det, da vi begge er angribere. Vi kan diskutere det på banen, men vi arbejder virkelig godt sammen.

Suarez har tidligere haft et meget godt makkerskab med en anden angriber. Det var Klaas-Jan Huntelaar, som han spillede sammen med i sin tid i Ajax, inden han kom til Liverpool.

Suarez er dog overbevist om, at Sturridge og ham selv har, hvad der skal til, for at overgå samarbejdet med Huntelaar.

Læs også: – Ferguson-bogen er usmagelig

– For tre eller fire år siden, da jeg spillede med Klaas-Jan Huntelaar i Ajax, havde han et meget godt makkerskab med mig.

– Nu prøver Daniel og jeg at gøre vores bedste, og vi kan forbedre os. Om nogle år vil jeg måske være i stand til at sige, at mit bedste makkerskab var med Daniel Sturridge – specielt hvis vi kan fortsætte med at forbedre os.

Når Suarez eller Daniel Sturridge scorer, så kan man ikke undgå at bemærke deres jubelscener, som er blevet et vanligt syn blandt fansene. Specielt Sturridges ‘bølgedans’ er på det seneste blevet meget populær.

Her blev Suarez spurgt ind til, om han kunne finde på at bytte jubelscene med Sturridge, og den målfarlige angriber svarede grinende:

– Nej, aldrig!

– Efter han scorer, så danser han, og det kan jeg lide, fordi jeg også har en jubelscene. Når en angriber scorer, så gør det ham så glad.

Læs også: Top 20: Danskere i PL

Annonce