Coutinho tilbage for Liverpool
Liverpool-manager Brendan Rodgers meddelte på dagens pressekonference, at Philippe Coutinho træner igen og at han snart vil være tilbage på Liverpools holdkort også.
Brendan Rodgers havde gode nyheder med til Liverpools fans, da han i dag meddelte, at klubbens brasilianske offensivspiller, Coutinho, træner med hans holdkammerater på Melwood igen.
Den 21-årige kreatør udgik med en skulderskade, da Liverpool sidste måned spillede ude mod Swansea, hvilket har holdt ham ude lige siden. Brendan Rodgers var naturligvis glad for at have Coutinho tilbage og udelukkede samtidig ikke et comeback allerede næste lørdag, hvor Liverpool tager mod West Bromwich hjemme på Anfield.
– Du savner altid kvalitetsspillere. Han har tilsluttet sig holdet igen og træner på fuld styrke. Det er ikke sikkert, at han er tilbage mod West Brom, men efter denne weekend, tror jeg han er klar, udtalte Brendan Rodgers på dagens pressekonference.
Dette betyder også, at Liverpool-fans kan forvente at have deres lille troldmand tilbage til braget mod Arsenal næste weekend.