Manchester United på rov i Juve
Ifølge flere internationale medier, blandt andre Caughtoffside.com, så skulle David Moyes være desperat efter en forstærkning på den centrale midtbane og er eftersigende interesseret i Juventus’ Claudio Marchisio.
Manglende kvalitet skulle være grunden til, at man på trods af massiv besætning, vil hente endnu en midtbanespiller ind hos de engelske mestre. Juventus’ Claudio Marchisio skulle nu være top-prioritet frem mod januars transfervindue.
Marchisio bliver af mange set som det ideelle valg, da han med sin offensive styrke og gode tilstedeværelse, kan blive den dynamo, som United i øjeblikket mangler midt på banen.
215 millioner skal man ifølge rygterne smide, hvis man vil lokke den 27-årige italiener væk fra Torino, en pris der ikke synes for meget for en spiller, der med Juventus lavede syv mål og otte assist’ i sidste års mesterskabssæson.
Monaco er også interesseret og de nye franske drenge, med manager Ranieri i spidsen, menes at ville give hård konkurrence til United.