Gerrards 100 PL-mål vækker opsigt
Liverpool – og det engelske landsholds anfører, Steven Gerrard, scorede i weekenden sit mål nummer 100 i Premier League. Det skete i kampen mod Newcastle, da midtbanedirigenten sikkert eksekverede et straffespark i første halvleg.
Gerrards bedrift er en fantastisk præstation. Det mener den tidligere bomber på Anfield Road, Ian Rush, som mange måske husker fra dengang der var Sportslørdag, og kun blev vist fodbold live billeder i TV en gang om ugen.
Rush er klubbens all time topscorer med 346 mål for the Reds, og waliseren mener, at Gerrards 100 mål bliver endnu mere imponerende, når man tager i betragtning, hvilken position Liverpool-anføreren har på banen.
– Det er en utrolig præstation for en midtbanespiller. Du forventer, at angribere kan gøre det, men at Stevie som midtbanespiller kan gøre det, er en utrolig præstation, fortæller Rush til Liverpoolfc.com, og tilføjer:
– Det viser hvor god en spiller han har været. At Stevie har nået denne milepæl med Liverpool, viser dels hans loyalitet over for klubben, men også hvor dygtig en målscorer han er.
Den nu 52-årige Rush forventer, at Gerrard igen i år scorer et tocifret antal mål i Liverpool-trøjen, og bliver en vigtig faktor i klubbens jagt på succes.
– Han er blevet mere erfaren. Han er anfører, og viser sig som et godt eksempel for resten af holdet, og så er han disciplineret. Han er mere en teamplayer end en, der tænker i egne interesser, og Stevie bliver en vigtig faktor, hvis vi skal opnå succes i denne sæson, slutter den gamle Wales- og Liverpool-bomber.
På lørdag spiller Merseyside-klubben hjemme på Anfield Road mod West Bromwich Albion. Flere bookmakere har Premier League odds klar til kampen, og har hjemmeholdet som klare favoritter. Således giver bet365 i skrivende stund odds 1,36 på en hjemmesejr til Gerrard og co.