Liverpool er klar til at tilbyde Arsenal-angriber kontrakt
Først scorede Folarin Balogun 38 mål i 41 kampe for Arsenals U18-hold. Så fandt han netmaskerne 17 gange i 41 kampe for The Gunners' reserver, og efter sin debut for Londonklubbens førstehold er det blevet til to scoringer og en assist i fem kampe.
Den blot 19-årige franskmands scoringssnit fejler altså ikke noget. Den konklusion er man også nået frem til i Liverpool, for de engelske mestre står klar til at signe stortalentet, skulle Balogun ikke forlænge med Arsenal. Det melder David Ornstein fra The Athletic.
Og det er meget sandsynligt, at chancen for at hente den unge amerikaner opstår. Arsenal prøver at forhandle sig frem til en ny kontrakt med angriberen, men de to parter skulle være meget langt fra hinanden i skrivende stund.
Derfor ligner en exit til sommer, når Baloguns kontrakt med klubben udløber, det mest sandsynlige udfald, melder Ornstein.