Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex: Keane troede, han var Peter Pan

22.10.2013 Kl. 16:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sir Alex Ferguson løfter i sin nye bog sløret for, hvad der var skyld i, at Roy Keane blev solgt til Celtic

– Jeg mener – og Carlos Queiroz var enig med mig dengang – at Roy Keanes humør og opførsel ændrede sig, da han opdagede at han ikke længere var den gamle Roy Keane. Han troede, han var Peter Pan. Det er ingen.

– Så kom episoden med MUTV (Manchester Uniteds TV-kanal, red.). Roy gav nogle af klubbens yngre spillere en hård medfart, da han mente, de ikke havde gjort det godt nok. Det var utroligt. Han slagtede alle. Darren Fletcher fik en tur. Alan Smith. Van der Sar. Roy langede ud efter dem alle sammen.

– Den hårdeste del af Roys krop, er hans tunge. Han kan nedlægge den mest selvsikre person med den tunge.

– Jeg blev enig med David Gill om at klubben ville betale resten af Roys kontrakt og give ham sin testimonial kamp. Ingen kunne sige, at vi ikke havde behandlet ham godt.

– Efter hvad der var sket, var jeg færdig med ham. Jeg har altid følt, at de bedste øjeblikke som manager var, når jeg traf hurtige beslutninger, alle baseret på uforgængelige beviser. Det var meget tydeligt for mig, hvad jeg måtte gøre for at løse problemet.

– Det var som om at omklædningsrummet slappede af, efter at Roy var væk. Det var lettelse i hele rummet. De skulle ikke længere lægge øre til de verbale overfald, som de var blevet vante til.

Annonce