Rodgers vil se forbedringer
Fire ud af de sidste seks scoringer mod Liverpool, er indkasseret efter dødbolde. Brendan Rodgers forlanger defensive forbedringer, hvis Liverpool skal holde trit med resten af topholdene
I følge Brendan Rodgers er der, trods en lovende start på sæsonen, stadig plads til forbedringer hos Liverpool. Mens angrebet, og i særdeleshed samarbejdet mellem Daniel Sturridge og Luis Suarez, har blomstret, har det set mere vaklende ud I Liverpools defensiv. Det især på dødbolde.
– Det er noget vi bliver nødt til at arbejde med, siger Rodgers til Liverpool Echo. Vi bliver nødt til at være mere aggressive og mere tændte. Vi skal holde koncentrationen, tilføjer han.
I weekendens udekamp mod Newcastle blev hjemmeholdets mål til 2-1 scoret efter en dødbold. Det endda efter, at Newcastle var blevet reduceret til ti mand.
– Mod Crystal Palace scorede de på en dødbold, men det kostede os ikke noget. Mod Newcastle var vi klar til anden halvleg, men pludselig var vi bagud. Det er noget vi må arbejde på, men i fodbold er der altid noget at arbejde på. Det er et område, vi skal forbedre.
Hvorvidt Rodgers har fået styr på de defensive dødbolde, kan du se på lørdag kl 16, når Liverpool tager imod West Brom.