Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-koryfæ: Spurs kan vinde PL

21.10.2013 Kl. 09:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den legendariske Manchester United-angriber Dwight Yorke melder sig i koret af Tottenham-beundrere, og tror på, at de har redskaberne til at vinde Premier League.

Efter et skuffende 3-0 nederlag på hjemmebane til West Ham, revancerede Tottenham sig i gårsdagens svære udekamp mod Aston Villa, og med sejren er London-klubben tilbage i topræset, hvor man blot har tre point op til ærkerivalerne og førerholdet Arsenal.

Den tidligere Manchester United-stjerne Dwight Yorke er en af mange beundrere, og den tidligere Triple-vinder tror på, at Tottenham kan kæmpe med om Premier League-titlen.

– I forhold til Tottenham, baseret ud fra deres præstationer hidtil i sæsonen, og styrken i deres trup, så er de titelkandidater. Det er jeg helt overbevist om, udtaler den tidligere landsholdsangriber fra Trinidad & Tobaco.

– Mange tror måske ikke, at Tottenham har styrke nok til at vinde Premier League, men det gør jeg helt bestemt. Hvis man kigger på deres offensive kræfter, så har de mange forskellige muligheder. Defensivt vil der være spørgsmålstegn, men hvis de fortsætter de lovende takter, så har de chancen.

-Om de tror på det selv er noget helt andet, men Andre Villas-Boas vil prøve at implementere ideen hos spillerne, og se hvor langt de kan nå. Jeg tror helt klart, at de kan konkurrere med de bedste.

Tottenham har ikke vundet ligaen i mere end 50 år, og løftede sidst det eftertragtede trofæ i 1961.

Annonce