- Vi er ikke bange for nogen
Aston Villa, som i sidste sæson kæmpede en desperat kamp for overlevelse, har i denne sæson overrasket og snuppet point mod både Arsenal, Chelsea og Manchester City.
Søndag tager Aston Villa i mod Tottenham og sidst de to hold mødtes, endte det i en 0-4 sejr til London klubben. Denne gang skal Tottenham dog ikke regne med at få noget forærende.
– Vi er det eneste hold der har slået Arsenal den her sæson og vi gjorde det godt mod både Chelsea og City. Vi kan tage kampen op mod et hvert hold, udtaler Villas Ashley Westwood til DailyStar.
Westwood mener at de gode resultater skyldes både den gode holdånd, samt den evige tiltro spillerne får fra manager Paul Lambert.
– Vi har holdånd her. Vi kommer alle sammen godt overens med hinanden, som en stor familie. Det er en fantastisk klub at spille for.
Villa og Spurs spiller søndag eftermiddag klokken 17.