Solskjær sviner Lamela: Han skal vel opereres?
Manchester United led et smertefuldt og pinligt 1-6-nederlag til Tottenham på eget græs.
Efter kampen tog Ole Gunnar Solskjær ansvaret på sin kappe, men han lagde heller ikke skjul på sin utilfredshed omkring Erik Lamela.
Argentineren gik en tur i græsset efter at have fået en flad hånd af Anthony Martial, som efterfølgende blev udvist.
– Han må næsten skulle have en operation i halsen den knægt. Det var en dårlig reaktion af Anthony, og det er ingen undskyldning, da kampen ikke var tabt der,.
– Men hvis det var en af mine spillere, så havde jeg i den grad kritiseret ham, fordi man falder ikke på den måde. Hvis Anthony havde gjort det, så kunne det have gået den anden vej, lyder det fra Manchester United-manageren.
I et andet interview udtaler Ole Gunnar Solskjær også:
– Det er en joke. Hvis det var min søn, der gjorde det, havde han levet af brød og vand i to uger.