Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
150 mio. er ikke nok: Brighton afviser bud fra Bayern München
Brighton kunne have tjent en hurtig profit på Tariq Lamptey, som man hentede fra Chelsea for knap ni måneder siden, men den sydengelske klub skulle have afvist et bud fra Bayern München på den 20-årige wingback.
Det skriver tyske Kicker. Treblevinderne skulle have budt omkring £18 millioner på stortalentet, men The Seagulls efterspørger mere for spilleren, som man betalte £3 millioner for i januar.
Bayern er på udkig efter en ny højreback, og klubbens jagt på sin førsteprioritet, Sergino Dest, gik i vasken, da amerikaneren besluttede sig for at skifte til FC Barcelona i stedet.
Derfor har man Lamptey på blokken i de tyske ledelseslokaler, ligesom også Norwich-forsvarer Max Aarons skulle være et transfermål.
Annonce