Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

City kan indirekte forpurre ny Arsenal-signing

19.08.2020 Kl. 09:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola og Manchester City kan indirekte ødelægge Mikel Arteta og Arsenals signing af Lille-forsvarer Gabriel Magalhaes, skriver London Evening Standard denne onsdag.

I øjeblikket skulle både Arsenal og Napoli have fået bud på mellem £22-27 millioner på den 22-årige brasilianske forsvarer accepteret af Ligue 1-klubben. Det potentielle problem for Arsenal er blot, at Napoli måske snart kan komme tilbage med et markant højere bud.

Flere italienske medier skriver nemlig, at Manchester City skulle være snublende tæt på at signe Kalidou Koulibaly fra Napoli for €70 millioner plus bonusser – omregnet cirka £68 millioner.

Og Gabriel skulle være Napolis foretrukne erstatning for den 29-årige senegaleser.  Derfor er det ikke usandsynligt, at den italienske storklub snart kan snige sig tilbage til forhandlingsbordet med Lille og overbyde The Gunners med en andel af pengene fra salget af Koulibaly.

Faktisk skriver Sky Sports også onsdag formiddag, at Napoli netop skulle have forbedret sit kontrakttilbud til Gabriel i forsøget på at overtale brasilianeren til at vælge dem til.

 

Annonce