Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodgers: Landsholdsdebutant langt fra PL

17.10.2013 Kl. 15:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool-manager, Brendan Rodgers, er overraskeret over, at 16-årige Harry Wilson kom med i Wales-truppen til de netop overståede VM-kvalifikationskampe. Rodgers fortæller, at Wilson stadig har lang vej til Premier League-truppen i Liverpool.

Harry Wilson blev udtaget til A-landsholdstruppen i Wales til kvalifikationskampene mod Makedonien og Belgien. Det 16-årige talent blev den yngste spiller for Wales nogensinde, da han blev skiftet ind mod Belgien.

Kantspilleren spiller til dagligt på Liverpools u18 hold, og har blot haft ét enkelt indhop på klubbens u21 hold.

Derfor undrer det Liverpool-manager, Brendan Rodgers, at den 16-årige allerede har fået landsholdsdebut. Samtidig understreger Rodgers, at waliseren er langt fra Premier League-truppen.

– Wilson er ikke i nærheden af Premier League. Han er en meget talentfuld ung spiller, men jeg blev overrasket over, at han blev udtaget for Wales, siger Rodgers på dagens pressekonference.

– Jeg blev først klar over det, da Ian Rush (Tidligere Liverpool-spiller red.) ringede til mig og sagde, at han havde gjort det godt til træning, og at Chris Coleman (Landstræner i Wales red.) var meget tilfreds med, hvordan han havde gjort det, og om muligheden for at udtage ham. Derefter gik det stærkt. Han gjorde det godt til træning og kom derefter ind i truppen.

– Han har en god mulighed for at fortsætte udviklingen i Liverpool, men det er vigtigt, at vi er tålmodige og lader ham udvikle sig i sit eget tempo, slutter Brendan Rodgers.

Annonce