Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Henderson: Rodgers har hjulpet mig

17.10.2013 Kl. 14:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jordan Henderson er begejstret for Brendan Rodgers, der har hjulpet Henderson med at blomstre på Anfield.

Den 23-årige midtbanespiller, der har været her, der og alle vejene i denne sæson, har leveret en række imponerende præstationer for Liverpool. Det er ikke længe siden, at Henderson tilbragte størstedelen af kampene på bænken, men den tidligere Sunderland-spiller får nu regelmæssig spilletid.

Ifølge hovedpersonen har det tætte samarbejde med Brendan Rodgers gjort forskellen.

– Manageren har stolet på mig, og det giver mig selvtillid. Han har forbedret mit spil, siden han kom til Liverpool, og det er jeg meget taknemmelig for.

– Vi snakkede om nogle få ting, jeg skulle forbedre. Det handlede om taktisk opmærksomhed mere end noget andet. Jeg begyndte, gjorde hvad han sagde, og det vil jeg fortsætte med. Forhåbentlig kan jeg fortsætte med at betale ham tilbage. Jeg vil fortsætte med at arbejde på mit spil på træningsbanen og lære fra de andre spillere og trænerpersonalet. Jeg vil forbedre mig hele tiden. Forhåbentlig kan jeg gøre det, holde mig i form og fortsætte med at præstere.

Henderson har optrådt på forskellige positioner i denne sæson, men englænderen er klar til at spille præcis, hvor manageren vil have det. Henderson vil bare spille fodbold.

– I øjeblikket nyder jeg bare at spille fodbold. Jeg har spillet meget siden starten af sæson, og det har været fantastisk. Det betyder intet for mig hvilken position, jeg spiller. Jeg giver mig 110 % hvor end, jeg placeres og udnytter min kvaliteter på den plads. Jeg lærer hver eneste position, så når jeg får en given rolle, ved jeg præcis, hvad jeg skal gøre, forklarer Henderson over for Liverpool Echo.

Annonce