Atletico-stjerne elsker Chelsea: Jeg drømte om at spille med Lampard
Atletico Madrid-profilen José Gimenez er blevet kædet sammen med et muligt skifte til Chelsea, og gør The Blues alvor og forfølger den uruguyanske landsholdsspiller, har Londonklubben måske en fordel.
Gimenez erkender nemlig selv, at han var kæmpemæssig Chelsea-tilhænger, da han voksede op. Dengang drømte han endda om at spille sammen med Frank Lampard.
– Jeg ville have elsket at spille sammen med Lampard. Jeg plejede altid at se Chelsea, da jeg var barn, og jeg elskede dem, fortæller Gimenez i et interview med La Liga Santander.
Det er for sent at spille sammen med Frank Lampard, men midterforsvareren kan måske spille for ham i fremtiden. Chelsea skulle være på udkig efter en forstærkning til midterforsvaret, og Gimenez er blandt de bedste derude.
Til gengæld har han også en kolossal frikøbsklausul, som Chelsea næppe kan betale denne sommer.