Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho udpeger: Han er Evertons bedste handel

11.09.2020 Kl. 15:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenhams modstander har forstærket sig markant denne sommer med nogle køb af velkendte spillere, blandt andet James Rodriguez fra Real Madrid.

Udover James Rodriguez har Everton også spenderet mange penge på Allan fra Napoli og Doucoure fra Premier League-nedrykkerne Watford.

Tottenhams manager José Mourinho har forud for opgøret kommenteret på Everton og deres transfervindue.

– Jeg ser dem som top-6-udfordrere. Jeg tror, at de 10 point, de havde op til pladsen i sidste sæson, var en konsekvens af, hvor mærkelig sæsonen var, sagde Mourinho ifølge Football.London.

– Da vi kom tilbage fra pausen, var der en gruppe af hold, der kæmpede for nogle mål, imens nogle hold ikke havde nogen.

– I Everton var de få point efter top-6, og de var et hold, der bare lod holdet spille og lade sæsonen ende. Billedet er ændret nu.

– Den bedste nye tilføjelse, de har lavet, er træneren, Carlo (Ancelotti). Når en træner af Carlos dimension kommer til en klub, så spiller du ikke for at undgå nedrykning eller spille i midten af tabellen.

– Deres ambitioner er store, og de har handlet kvalitet ind på transfermarkedet. De har købt spillere ind, som Carlo kender rigtig godt, de har arbejdet med ham i tidligere klubber, og det er en god trup, der er blevet en meget stærkere trup nu.

 

Annonce