Bare rolig, Chelsea: Stortalent ønsker ikke at komme væk
Callum Hudson-Odoi er utilfreds med spilletiden og vil overveje at søge væk fra Chelsea i det kommende transfervindue.
Sådan lød meldingen fra The Independent tidligere i dag, men den rapport er senere blevet skudt til jorden af adskillige andre engelske medier, mens Frank Lampard også har forholdt sig til det.
Således skriver Goal og The Athletic-journalisten Liam Twomey blandt andre, at Callum Hudson-Odoi er glad for at være i Chelsea, og Goal rapporterer, at det engelske stortalent også ser sin fremtid være i London-klubben.
Ydermere sagde Lampard på et pressemøde tidligere i dag, at kantspilleren har trænet godt det seneste stykke tid, samt at han har gjort det godt i sine seneste to indhop.
– Jeg har ikke set nogle frustrationer fra ham, men selvfølgelig forventer jeg, at mine spillere vil spille hele tiden, sagde Chelsea-manageren også.
Hudson-Odoi skrev sidste under på en kontraktforlængelse med Chelsea efter langvarige rygter om et skifte til Bayern München.
I den nye kontrakt fik han forhandlet en ugeløn på omtrent £120.000 på plads.