Salah i sikkerhed: Real Madrid kommer ikke til at handle stort denne sommer
Real Madrid-præsidenten Florentino Perez har udtalt, at Real Madrid ikke kommer til at lave nogen store handler i sommerens transfervindue.
Dette er et resultat af corona-pandemien, der har været hård ved Real Madrids økonomi, hvilket præsidenten Florentino Perez delte i et interview med den spanske avis El Transistor.
– Situationen er virkelig slem. Det er svært at bede spillerne om at gå ned i løn, og så derefter handle dyrt ind – det må vente, fortæller Perez.
– Madrid vil igen hente de bedste spillere, når situationen ændrer sig, fastslår spanieren, der samtidig helt udelukker betydelig aktivitet i det kommende transfervindue.
Dette er godt nyt for Liverpool-fansene, der dermed kan se frem til en rolig sommer uden Florentino Perez og en stor pose penge luskende rundt i baghaven.
Samtidig kan situationen sende den uønskede, men ikke desto mindre talentfulde angriber Luka Jovic til Premier League, efter serberen er blevet sat til salg for at skabe balance i økonomien i Madrid.