Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Vi er bedre end Europa League

18.07.2020 Kl. 15:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siden Jose Mourinho i december overtog tøjlerne i Tottenham, er det gået godt.

Især ud fra omstændighederne. På trods af skadesperioder til profiler som Harry Kane, Hugo Lloris og Heung-Min Son og et salg af Christian Eriksen, er det faktisk kun Liverpool, Manchester City og Manchester United, der har hentet flere point i Premier League i det tidsrum. Det skriver The Mirror.

– Jeg siger, at vi minimum har fortjent at slutte i en position, der giver os europæisk fodbold, siger Jose Mourinho ifølge mediet.

Spurs ligger pt kun på syvendepladsen i ligaen, og holdet har ét point op til de europæiske pladser, hvor kun Europa League-kvalifikation er inden for rækkevidde. Men klubben fortjener mere end det, mener den portugisiske manager.

– Det er ikke vores niveau, vi er bedre end det. Men det er stadig europæisk fodbold, siger han dog.

– Jeg mener, at Spurs ville være endnu bedre uden alle de problemer, vi har haft. Jeg tror ikke, noget andet hold har haft lignende problemer, lyder det fra Tottenham-træneren.

Annonce