Klopp forklarer: Derfor har jeg valgt reserve-trup til sidste kamp
Liverpool sikrede sig tilbage i slut juli Premier League-mesterskabet, hvorfor den resterende del af sæsonen lidt har været kørt på autopilot.
Det gjorde den specielt op til sæsonens sidste kamp imod Newcastle – i hvert fald for træner Jürgen Klopp.
Tyskeren har dog valgt sin startopstilling med omhu, da han ønskede at starte spillere med en naturlig motivation og vilje til kampen.
– Jeg ville starte med spillere, der har en naturlig vilje til kampen. Dem på bænken vil det selvfølgelig også, men det har helt naturligt været lidt anderledes på det seneste, udtalte Klopp op til kampen.
– Det er kampe som denne, hvor vi har brug for styrken af hele truppen. Jeg er meget spændt på at se, hvordan de får vist sig frem.
Blandt dagens startopstilling for Liverpool er navne som Takumo Minamino, Divock Origi, James Milner og også unge Neco Williams, der har lånt højre back-pladsen fra Trent Alexander-Arnold.