Mandagens transferrygter: Man City og PSG i budkrig om Juventus-spiller
For at få gennemført et skifte til Manchester United denne sommer kan Jadon Sancho blive nødt til at tage initiativ og fortælle Dortmund, at han ønsker at skifte til Premier League-klubben – The Mirror
Douglas Costa er ikke en spiller efter Maurizio Sarris hoved, og derfor vil Juventus af med brasilianeren. Nu håber Den Gamle Dame på en budkrig mellem Paris Saint-Germain og Manchester City – Tuttosport
Samtidig vil Juventus i stedet have fingrene i en ny 9’er, og her kigger Serie A-klubben på Raul Jiménez i Wolves – Tuttosport
Dani Ceballos er meget opsat på at kunne blive i Arsenal, og derfor er han klar til at bede Real Madrid-præsident Florentino Perez om at forlænge lejeaftalen med endnu en sæson – El Confidencial
Willian står i en uvis position, hvor han fortsat venter på, om Chelsea vil tilbyde ham den treårige kontraktforlængelse, han ønsker. Brasilianeren er angiveligt i søgelyset hos både Tottenham, Arsenal og Manchester United – De Sola
22-årige Antonee Robinson, der i januar var tæt på et skifte til AC Milan, er på blokken hos både West Ham og Leicester efter at have gjort det godt for Wigan – Daily Mail