Solskjær om VAR-held: Jeg burde klage over kendelserne
VAR har været et af de helt store samtaleemner i denne sæson.
I torsdags var det igen i fokus, da Crystal Palace fik annulleret et mål mod Manchester United grundet en meget tynd offside, og mange mener, at De Røde Djævle har haft VAR-heldet med på deres side.
Det postulat er Ole Gunnar Solskjær ikke enig i.
– Jeg kan sidde i timer og snakke om VAR. Det ligner, at der er nogen, som vil påvirke beslutninger hos de personer, der skal træffe dem. Jeg hører folk snakke om held, siger Solskjær ifølge BBC.
– Hvis man ser på fakta – og jeg vil ikke lyde som en anden manager omkring fakta – men hvis man er offside, så er man offside.
– Held? Vi fik frataget et straffe mod os i sidste minut mod Tottenham. Vi kan snakke om, at Romeu skulle have haft rødt kort mod os efter sin tackling på Mason. Noble, som skulle have været udvist, da vi tabte til West Ham. Jeg burde klage over kendelserne mod os af dommerne på banen, men vi fokuserer på vores kampe, lyder det fra Solskjær.