Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk transferguru: Thiago skifter - og vi snakker om Liverpool

15.07.2020 Kl. 16:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Thiago er på vej væk fra Bayern München, og Liverpool ligner den mest sandsynlige destination for den spanske midtbanespiller. Det hele afhænger dog af, om Liverpool vil betale den pris, som bliver forlangt.

Det fortæller den troværdige tyske journalist, Christian Falk, til Bleacher Reports podcast.

– Jeg tror, at han skifter, men han skal lande en klub. Han er ret sikker på, at han har en klub, og vi kender klubben. Men det store spørgsmål er, om klubben vil betale den pris, som Bayern München forventer, forklarer Falk.

– Vi snakker om Liverpool. De vil ikke bruge så mange penge i år, og vi ved, hvorfor de ikke fik Timo Werner.

Der er dog stadig et stykke vej til, at en handel kan blive en realitet, fortæller den tyske journalist, som dog også forklarer, hvorfor handlen sagtens kan ende med at blive en realitet.

– Der har ikke været nogen forhandlinger endnu. Liverpool skal betale prisen for ham, og Bayern München gør alt for at sælge ham. De vil ikke lade ham gå på en fri transfer næste sommer.

Men i baglandet spøger Manchester United stadig, forlyder det også. 

Annonce