Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Poyet: O'Neill overbeviste mig

13.10.2013 Kl. 14:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den nykårede Sunderland-manager, Gus Poyet, fortæller, at den tidligere Sunderland-manager Martin O’Neill overbeviste ham om, at Sunderland ville være det rigtige valg. 

Gus Poyet tog tidligere på ugen over for den midlertidige manager, Kevin Ball, der var “caretaker” efter fyringen af den kontroversielle Paolo Di Canio.

Den nye mand på Stadium of Light indrømmer, at han havde flere tilbud, men at Martin O’Neill talte med flotte ord om hans tidligere klub, Sunderland.

– Jeg mødte Martin (O’Neill red.) tidligere på sommeren. Vi spillede golf sammen, og jeg tillod mig at stille ham 150 spørgsmål, siger den nye manager hos “The Black Cats”.

– Han snakkede med store rosende ord om klubben og alle folk her.

– Martin er en ærlig person, og han snakkede rosende om bestyrelsen, fansene og spillerne. Jeg spurgte også ind til en masse detaljer om klubben, som jeg ikke kan fortælle her.

– Det var meget vigtigt at høre hans mening, når han har været her et godt stykke tid.

Poyet var fast besluttet på at vente til en af hans kollegaer ville blive fyret i de bedste engelske fodboldrækker.

– Realistisk set vidste jeg, at der ville være en 8-10 hold, der ikke ville starte sæsonen godt. Her var Sunderland én af dem.

– Jeg kender klubben. Jeg har spillet her før, og nu har jeg undersøgt lidt og kender historien omkring klubben.

Gus Poyet blev klar over Sunderlands interesse for ham i sidste uge.

– De kontaktede mig, og jeg gjorde det klart, at jeg var interesseret i jobbet.

– Derefter var jeg nødt til at være tålmodig og vente på, at bestyrelsesformanden traf sin beslutning. Den beslutning var ikke i mine hænder, slutter Poyet.

Gus Poyets første opgave som Sunderland-manager, bliver udekampen på lørdag, hvor Sunderland gæster Michael Laudrups Swansea i Wales.

Annonce