Pires: Wenger burde bruge flere penge
Den tidligere Arsenal-profil, Robert Pires, mener, at Arsene Wenger skal hente flere verdensklassespillere i januar, selvom Mesut Özil har været et fremragende indkøb.
Arsenal har fået en fantastisk start på sæsonen og fører Premier League efter syv kampe, mens man også har sejret i begge Champions League-kampe – ifølge Robert Pires skal der dog forstærkninger til, hvis den formen skal vedligeholdes.
– Hvis du kigger på alle de succesfulde hold, som vinder trofæer, så køber de altid efter, de har fået succes.
– Der er ingen tvivl om, at Arsenal er på et højt niveau i øjeblikket. De spiller den type fodbold, som de spillede i min tid i klubben. Og Özil – ja, han er verdensklasse.
– Men der er tilsyneladende en finansiel filosofi i Arsenal i øjeblikket. Arsene kan bruge penge; flere end han haft mulighed for før, og jeg synes, han skal forstærke sin trup, når han kan, fortæller franskmanden til Sunday Mirror.