Liverpool forbereder sig på Suarez-salg
Daily Mirror skriver i dag, at Merseyside-klubben så småt begynder at forberede sig på et salg af Luis Suarez i vinterens transfervindue.
Luis Suarez prøvede at sælge sig selv i sommerens transfervindue med flere positive udtalelser om et skifte til Arsenal og Real Madrid, men Liverpool nægtede at sælge ham.
Selv om den uruguayanske angriber har udmeldt, at hans fremtid er på Anfield, så er han klar til at skifte, hvis han får muligheden.
Ifølge Daily Mirror vil ledelsen i Liverpool acceptere et bud på £50 millioner for Suarez, som angiveligt skulle komme fra Arsenal. Han vil dog afslå et tilbud fra Arsenal, hvis Real Madrid også får et bud accepteret.
Brendan Rodgers er derfor så småt begyndt at se på nye spillere, der kan finansieres efter et muligt salg af stjernen.
Luis Suarez har nettet tre gange i to kampe for Liverpool i denne sæson.