Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Van Dijk forklarer: Derfor valgte jeg Chelsea og City fra
Virgil Van Dijk havde chancen for at skifte til både Manchester City og Chelsea, men valgte de to engelske storklubber fra til fordel for Liverpool.
Det skyldtes flere faktorer, men særligt Jürgen Klopp havde en afgørende rolle for hollænderens valg.
– Jeg havde chancen for at skifte til City og Chelsea. Når man sammenligner klubber, kigger man på deres historie, deres trup og deres planer for fremtiden, fortæller Van Dijk til Daily Mirror.
– Men det vigtigste er træneren, og Jürgen Klopp var en vigtig årsag til mit valg af Liverpool. Jeg tror, det skyldes hans mandskabshåndtering. Det er vigtigere end noget andet i fodbold i dag, og det lyder måske dumt, men han inspirerer dig virkelig som spiller.
Annonce