Stortalent: Jeg vil til Premier League
Schalke-stjernen Julian Draxler indrømmer nu, at han gerne vil spille for de største klubber i Europa – især dem i Premier League.
Den blot 20-årige Julian Draxler har været særdeles imponerende for Schalke den seneste tid. Især de 13 mål og endnu flere oplæg i 39 optrædener, er blevet omtalt og har fanget opmærksomheden hos flere europæiske klubber.
Nu medgiver Draxler så, at han ville elske et skifte til Premier League.
– Jeg fortæller dig det ærligt at min store drøm er, at spille for en af Europas store klubber en dag, udtaler Draxler ifølge DailyMail og fortsætter.
– De store klubber for mig er Real, Barca, Manchester United, Arsenal og Chelsea.
19-årige Draxler er især blevet forbundet med netop Arsenal over sommeren, men også Chelsea har været nævnt i forbindelse med vidunderdrengen, som altså nu gengælder kærligheden.